Kalk og energiforbrug
Et kalklag på varmelegemet isolerer, så varmtvandsbeholderen og varmeveksleren skal bruge mere energi for at nå samme temperatur. Hvor meget afhænger af lagets tykkelse, og de procenttal, der cirkulerer, stammer fra laboratorieforsøg, ikke fra danske hjem.
Hvorfor øger kalk energiforbruget?
Kalk er en dårlig varmeleder. Ifølge gængse tabelværdier leder kalkbelægning varme i størrelsesordenen 1-2 W/mK, mens kobber leder omkring 400 W/mK og rustfrit stål omkring 15 W/mK. Så når et varmelegeme eller en varmeveksler får et lag kalk, ligger der et isolerende tæppe mellem varmekilden og vandet.
Det har to konsekvenser. Varmen skal bruge længere tid på at komme igennem, så det tager længere at varme vandet op. Og varmekilden bliver varmere på overfladen under kalken, hvilket i et elektrisk varmelegeme slider på legemet og i værste fald får det til at brænde over. Kalken udfælder samtidig hurtigst netop dér, hvor vandet er varmest, fordi calciumkarbonat er mindre opløseligt ved høj temperatur.
Hvor meget energi koster 1 mm kalk?
Her skal du være kritisk over for tallene. I branchemateriale og hos producenter af vandbehandling går formuleringer som "1 mm kalk øger energiforbruget med op mod 10 %" igen, og nogle kilder nævner langt højere tal for tykkere lag. Tallene stammer fra laboratorieforsøg og ældre ingeniørlitteratur om kedler og industrielle varmevekslere, og den oprindelige kilde er sjældent angivet.
De kan ikke overføres direkte til en dansk varmtvandsbeholder. En beholder med varmespiral fra fjernvarme eller gasfyr opfører sig anderledes end en elpatron, og et ujævnt kalklag i bunden af en beholder er ikke det samme som et jævnt lag på et rør i et laboratorium. Retningen er sikker: mere kalk, mere energi. Størrelsen i dit hus er ukendt, indtil nogen måler den.
DTU har formidlet forskning om, at rettidig rengøring af varmevekslere reducerer energiforbruget. Det understøtter pointen om, at belægninger koster, men giver ikke et tal, du kan regne med i din egen bolig.
Hvor i huset koster kalken energi?
| Sted | Hvad sker der? | Betydning |
|---|---|---|
| Varmtvandsbeholder med elpatron | Kalk på elpatronen og i bunden | Størst, beholderen er varm døgnet rundt |
| Brugsvandsveksler i fjernvarmeunit | Kalk i pladerne på brugsvandssiden | Dårligere afkøling, højere returtemperatur |
| Varmepumpe til brugsvand | Kalk på kondensator eller spiral | Lavere virkningsgrad |
| Vaske- og opvaskemaskine | Kalk på varmelegemet | Lille pr. vask, slid på legemet |
| Elkedel og kaffemaskine | Kalk på bundplade eller varmelegeme | Lille, mest et spørgsmål om levetid |
Varmtvandsbeholderen er det sted, hvor kalken har størst betydning, både for energien og for levetiden. Guiden om kalk i varmtvandsbeholder forklarer, hvordan du afkalker den. Har du fjernvarme, så se kalk i varmeveksler, for her kan en tilkalket veksler give en højere fjernvarmeregning via returtemperaturen.
Hvorfor må ingen kalkspalter love en energibesparelse?
Fordi den skal kunne dokumenteres. Markedsføringslovens § 13 kræver, at en virksomhed kan dokumentere faktiske påstande, og Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med udsagn om energi- og miljøgevinster. Med de skærpede EU-regler om grønne påstande er generelle udsagn som "miljøvenlig" eller "sparer CO₂" forbudt uden konkret dokumentation.
En påstand som "sparer X % på varmen" kræver målinger på apparatet under realistiske forhold. Vi kender ikke til uafhængige målinger af den slags for elektroniske kalkspaltere i danske husstande. Det tætteste er Fox et al. fra Arizona State University (2011), som målte mindre belægning i et forsøgsanlæg, men ikke energiforbrug i hjem. Så når en forhandler skriver en procentsats, så spørg efter dokumentationen.
Det gælder også os. KalkTelli kan ændre kalkens krystalform, så belægninger kan sætte sig løsere, men vi påstår ingen energibesparelse, og effekten varierer med hårdhed, rørmateriale og flow.
Hvad sparer så faktisk energi?
Her er de tiltag, der virker, uanset hvad der sidder på vandrøret:
- Afkalk varmtvandsbeholderen. Ved hårdt vand bør elpatronen og bunden tjekkes med jævne mellemrum. Et tykt lag kalk i bunden kan fjernes af en VVS-installatør.
- Sænk temperaturen til det nødvendige. Mindst 55 °C i beholderen af hensyn til legionella, men højere er sjældent nødvendigt. Lavere temperatur giver både mindre varmetab og mindre kalkudfældning.
- Få brugsvandsveksleren afsyret, når varmtvandet bliver lunkent eller trykket falder. Ved hårdt vand typisk hvert 1.-3. år.
- Isolér varmtvandsrør, især i uopvarmede rum.
- Brug mindre varmt vand. Kortere bade og sparebrusehoveder giver en sikker besparelse.
Et blødgøringsanlæg fjerner kalken fra vandet og dermed også kalklaget, men anlægget bruger selv salt, vand til regenerering og strøm. Om det regnestykke går op, afhænger af hårdheden og forbruget. Sammenligningen står i blødgøringsanlæg eller kalkspalter. Vil du se, hvor hårdt dit vand er, så slå det op på vandets hårdhed, eller gå tilbage til forsiden.